Mordere skal sidde i fængsel resten af deres dage: Slipper ofte ud efter 17 år

04/08/2020

Christian Granhøj Skouboe

I danmark sidder livstidsdømte i gennemsnit 17 år i fængsel. Foto: Shutterstock
Nu vil Dansk Folkeparti stramme loven, så livstidsdømte ikke slippes ud i friheden igen.

Mest læste i dag

Står det til Dansk Folkeparti, så skal en livstidsstraf til at leve op til sit navn. Det er kommet frem på partiets sommergruppemøde, der løber af stablen i netop disse dage. Det er nemlig sjældent, at danskere - som er dømt til livstid - sidder i fængel resten af deres dage. Den gennemsnitlige livstidsfange i Danmark sidder i 17 år. 

Men det skal være slut, mener Dansk Folkeparti. Det fortæller retsordfører og gruppeformand, Peter Skaarup (DF), til B.T.

"En hån mod retsstaten"

Resordfører fortæller, at Dansk Folkeparti vil have netop dette som et af deres hovedkrav, når folketingetspartier i efteråret skal forhandle sig frem til et nyt politiforlig. 

"Det er en hån mod retsfølelsen, at livstidsdømte mordere og serievoldtægtmænd bliver lukket ud i samfundet igen. Det skal stoppes, og derfor vil det være et af vores hovedkrav i forhandlingerne,"  udltaer Peter Skaarup.

Partier mener ikke, at mennesker der dømmes for de tungeste paragraffer i straffeloven skal have lov til at kunne gå ud i friheden igen.  

"Mennesker, som idømmes livstid, har ofte begået drab eller voldtægt med fuldt overlæg. De skal aldrig mærke friheden igen, fordi der uden for murene er nogle berørte mennesker, som måske aldrig kommer sig over sorgen."

 

 

Anbefalet til dig