Siden 'Badehotellet' rullede over skærmen for allerførste gang, har Morten Hemmingsen spillet karakteren Morten Enevoldsen i den populære TV 2-serie.
Her boede han på gården ved siden af Badehotellet, og allerede i første sæson forelskede han sig i stuepigen Fie, der blev spillet af Rosalinde Mynster.
Forholdet mellem Fie og Morten havde sine udfordringer, men til sidst vandt kærligheden. Sammen flyttede de to til England og Amanda overtog i stedet Badehotellet.
Dog har Morten Enevoldsen fortsat været en karakter, som har spillet med i serien.
Og det ser ud til, at han også vender tilbage på skærmen, når den 10. og sidste sæson får premiere til næste år. I hvert fald deler Morten Hemmingsen en helt særlig detalje fra Badehotellets studie.
Det gør han i et opslag på sin Instagram-profil, skriver Hollywood.com.
"Vi modtog i tusindvis af positive kommentarer på de første sæsoner af Badehotellet. De var er stærkt rygstød og hænger smukt indrammet ude i studierne," skriver han til et billede, hvor man kan se alle de indrammede kommentarer.
'Badehotellet' vender tilbage på skærmen i 2024, hvor det vil være den endegyldigt sidste sæson af den populære serie.
Du kan se hele Morten Hemmingsens opslag herunder: