Milton Powell, også kaldet Big Pokey, døde i weekenden efter et skræmmende fald på scenen. Faldet kom ud af ingenting, og det endte med at koste ham livet.
Den Texas-baserede rapper kollapsede på en bar i nabolandet Beaumont sent lørdag aften. I en video, der lige nu cirkulerer på nettet, ser man rapperen stå på en scene, hvor han også interagerer med en DJ.
Pludselig ånder rapperen ud i mikrofonen. Efterfølgende begynder han at tippe bagover, mister fuldstændig fodfæstet og falder hårdt ned på scenen. Det skriver TMZ.
Umiddelbart tror folk, at det måske ikke er så alvorligt ... da man kan høre nogle grin blandt publikum. Det bliver dog hurtigt klart, at der er noget galt - og alle omkring begynder at tage sig af ham i panik.
En kvinde – som siger hun er sygeplejerske – skynder sig hen til ham og forsøger at hjælpe. Rapporter siger, at lægehjælp dukkede op lidt efter midnat, og at rapperen blev transporteret til et hospital.
Efter han ankom til hospitalet, blev han erklæret død. Det er endnu uklart, hvad dødsårsagen kan være.
"Det er med dyb sorg, at vi deler nyheden om bortgangen af vores elskede Milton 'Big Pokey' Powell," bekræftede rapperens repræsentant i en erklæring og fortsatte:
"Big Pokey døde ... Han var elsket af sin familie, sine venner og sine loyale fans. I de kommende dage vil vi frigive information om hans fejring af livet, og hvordan offentligheden kan vise deres respekt. Vi beder om, at i respekterer hans familie og deres privatliv i denne svære tid. Big Pokey vil for altid være 'The Hardest Pit in the Litter!"
Rapperen blev 45 år gammel.
Lyt til et af rapperens største hits her.