Det har længe været offentligt kendt, at Rasmus Seebach ikke længere er på talefod med sin bror, Nicolai Seebach.
Siden 2020 har de to brødre, som er kendt for deres fælles musikalske rejse, været adskilt på grund af en økonomisk uoverensstemmelse.
Det blev først afsløret af SE og HØR, som kunne skrive, at Rasmus Seebach havde ændret den langvarige aftale om ligelig deling af indtægter fra deres musikalske eventyr.
I lang tid har ingen af de to parter sat ord på, hvordan de har det med situationen i dag, men nu har Rasmus Seebach brudt tavsheden.
Sådan skriver SE og HØR.
I DRTV-udsendelsen 'En særlig samtale: Rasmus Seebach' sætter den elskede musiker ord på striden:
"Jeg er jo kommet i den helt overdrevet, ærgerlige situation, at jeg ikke er på talefod med min bror længere. Han er det vigtigste menneske i mit liv. Altså, så jeg kan ikke forstå, hvorfor det skulle komme hertil," siger han.
En håndsrækning?
Rasmus Seebach fortæller videre i programmet, at han den dag i stadig savner sin bror.
Om det skal tolkes som en håndsrækning må være op til Nicolai Seebach selv:
"Jeg tror ikke, der findes noget menneske på jorden, jeg har været tættere med. Så det er en kæmpe sorg i mit liv, at vi ikke kunne få det til at fungere. Det fatter jeg simpelthen ikke. Og jeg savner ham hver eneste dag," lyder meldingen.
Rasmus Seebach udtaler videre, at han ikke vil gå i detaljer omkring, hvad der gik galt mellem dem, når hans bror ikke er der til at fortælle hans side af sagen.
Han kalder tilmed hele situationen for det mest ulykkelige han nogensinde har oplevet.