Mystisk lyd: Mange evakueret fra rutsjebane i dansk forlystelsespark

Nyheder
Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
Foto: Anita Graversen/Ritzau Scanpix
30 personer blev evakueret fra en forlystelse i Fårup Sommerland.

Lige nu læser andre også

Det er ikke mange dage siden, at der skete en forfærdelig ulykke i Tivoli Friheden i Aarhus, der desværre førte til et dødsfald af en blot 14-årig pige.

Det var måske med det i baghovedet, at man i Fårup Sommerland valgte at reagere hurtigt, da man hørte en mystisk lød fra en rutsjebane torsdag eftermiddag.

Det er mediet Nordjyske, der skriver, at 30 personer var nødt til at blive evakueret fra den store trærutsjebane 'Falken', kort efter at den var startet.

Årsagen var, at rutsjebaneoperatøren hørte en mystisk lyd, kort efter at gæsterne var blevet sendt af sted med rutsjebanen.

Operatøren ønskede ikke at tage nogen chance, og han trykkede derfor på nødstop-knappen, så rutsjebanen blev stoppet omgående.

Der var 30 gæster ombord på forlystelsen, og de måtte derfor evakueres fra forlystelsen. Alt sammen foregik i ro og orden.

Fårup Sommerlands tekniske chef, Tue Albrektsen tog selv et kig på rutsjebanen efterfølgende, men han kunne ikke få øje på nogen fejl.

Det betød dog ikke, at rutsjebanen blev sat i gang lige med det samme.

Rutsjebanen skulle undersøges og den skulle testkøres et par gange uden passagerer, for at se, om alt var ok.

Ingen fejl blev fundet og 'Falken' kører nu igen.

For en sikkerhedsskyld har man valgt at holde rutsjebanen lukket, indtil den er blevet undersøgt og indtil der er foregået flere testkørsler uden passagerer.

Anbefalet til dig