Mystisk udbrud blandt børn har ramt Danmark

Nyheder
Foto: Shutterstock
Et alvorligt udbrud, der har spredt sig blandt små børn i hele verden, har nu også ramt Danmark.

Lige nu læser andre også

Flere forskere arbejder for tiden på at finde ud af, hvad der er årsagen til et alarmerende udbrud af alvorlig hepatitis, som har spredt sig blandt små børn i verden. Dette mystiske udbrud har også ramt Danmark, skriver Science.org.

Danmark er dog ikke nær så hårdt ramt som andre lande i Europa, da der blandt andet har været hele 74 dokumenterede tilfælde i Storbritannien. Der har været rapporter om lignende udbrud i Danmark, men dog ikke i samme grad.

Torsdag aften er det af det amerikanske Centers for Disease Control and Prevention (CDC) blevet bekræftet, at de er i færd med at efterforske ni lignende sager i Alabama i USA.

Hepatitis kan være forårsaget af flere forskellige typer virus, og det er sjældent, at børn, der ellers er raske, bliver alvorligt syge af en af disse vira. I det aktuelle udbrud forholder det sig dog anderledes, da der er flere børn, der er blevet meget dårlige.

Alle børn, som er blevet alvorlig syge af dette udbrud, har været indlagt på hospitalet, lyder det fra Science.org. Derudover er det blevet meddelt, at syv børn i Europa har fået levertransplantationer, efter at være blevet smittet.

Teorien er, at det er en såkaldt adenovirus, der er årsag til det store udbrud af hepatitis. Den europæiske afdeling af WHO har udsendt en skriftlig udtalelse i forbindelse med udbruddet, hvori de skriver, at det skal tages meget alvorligt.

Det var en række skotske forskere, der var de første til at gøre opmærksom på udbruddet. Det skete den 31. marts, hvor de underrettede sundhedsmyndighederne om, at en gruppe børn på mellem 3 og 5 år var blevet indlagt de første tre uger i marts.

Fælles for disse børn var, at de alle var blevet diagnosticeret med hepatitis, og at man ikke kunne finde ud af, hvad årsagen til dette var. Størstedelen var mellem tre og fem år, og havde symptomer såsom opkast og gulsot.

Anbefalet til dig