Nær veninde afslører nyt om dronning Margrethes hårde år

Nyheder
Foto: Shutterstock
I en ny bog fortæller en af dronningens nære veninder nyt om prins Henriks sidste år

Lige nu læser andre også

Nu fortæller dronning Margrethes nær veninde nye detaljer om prins Henriks sygdom. Birgitta Hillingsø løfter i Thomas Larsens nye bog, 'Monark og menneske' sløret for det, som hun beskriver som 'nogle rigtigt hårde år' for dronning Margrethe og resten af den kongelige familie

Hun fortæller, at både prins Henrik og resten af den kongelige familie først sent opdagede, at han var syg

"Det blev nogle rigtig hårde år for hende, og jeg tror, at det var ensomt for hende til sidst. Man ved fra mennesker, der har haft en dement ægtefælle, at det er dræbende og udmarvende," fortæller Birgitta Hillingsø i bogen, inden hun understreger:

"Men hun beklagede sig aldrig"

Hård medfart i perioder

Inden det kom frem, at prins Henrik var syg, var der i perioder, hvor der blev gået hårdt til ham i pressen. Det skyldtes blandt andet prinsens udmelding om, at han ikke ønskede at blive begravet sammen med dronning Margrethe samt det tilbagevendende tema om, at han var blevet prinsgemal istedet for konge. 

"Den stakkels mand kunne selv læse i avisen, at han ikke længere vidste, hvad han selv gjorde. Jeg havde så ondt af ham," fortæller Birgitta Hillingsø

"Det var godt, at han nåede at dø, inden han blev rigtig dårlig. Jeg tror, alle var lettede for hans skyld"

 

Anbefalet til dig