Næsten ingen Matas-kunder gør det: “Jeg vil altid opfordre til, at..."

Nyheder
Foto: Zakariaa El Mikdam / Shutterstock.com
Foto: Zakariaa El Mikdam / Shutterstock.com
Opfordringen er ikke til at tage fejl af.

Lige nu læser andre også

Ansigtsrens, tonic, exfoliering, serum og creme.

Det er bare nogle af de hudplejeprodukter, danskerne bruger hver eneste dag.

Det er dog ikke altid lige nemt at afkode, hvilke ingredienser vores hudplejeprodukter indeholder, og ingredienslisterne er ofte lange med mange komplicerede ord, der er svære at forstå. 

En ny undersøgelse foretaget af Yougov for Gjensidige viser, at 41 procent af danskerne dagligt bruger hudpleje såsom skintonic, bodylotion og creme.

Samtidig svarer 4 ud af 10, at de ikke undersøger indholdet af deres hudplejeprodukter inden brug.

Det er en bekymrende tendens, mener Mette Glad, fagchef for sundhed i Gjensidige, der opfordrer til at tjekke op på ingredienslisten inden køb af hudplejeprodukter - for eksempel når du handler i Matas:

“Jeg vil altid opfordre til, at du tjekker op på ingredienserne i den hudpleje, du benytter. Ved at tjekke ingredienslisten kan du undgå produkter der indeholder skadelige stoffer, der er allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller ligefrem kræftfremkaldende”, fortæller Mette.  

Hun forstår dog godt, det kan være svært at navigere i lange ingredienslister med mange fremmedord. Derfor har hun et godt tip. 

“Hvis du nemt og hurtigt vil have overblik over, hvilke ingredienser, der er i din hudpleje, kan du bruge appen Kemiluppen fra Forbrugerrådet Tænk. Med appen kan du scanne stregkoder på hudpleje og kosmetik, og modtage en vurdering af det angivne produkt. På den måde kan du nemt undgå kemi, der er mistænkt for at indeholde skadelige stoffer”, fortæller Mette. 

Vær opmærksom på cocktaileffekten 

Mette Glad minder om, at det er vigtigt at være opmærksom på cocktaileffekten i hudplejeprodukter.

Cocktaileffekten refererer til, at kombinationen af forskellige stoffer i hudplejeprodukter kan have en anden effekt end stofferne hver for sig. 

“Selvom et stof ikke er skadeligt i sig selv, kan kombinationen af stoffet sammen med et andet have en anden effekt. Hvis du vil være på den helt sikre side, kan du se efter miljø- og sundhedscertificeringer som Svanemærket”. 

Derudover husker hun på, at man skal være særlig opmærksom på hudplejeingredienser, hvis man er gravid: 

“Der er forskellige ingredienser i hudpleje, du skal være opmærksom på brugen af, hvis du er gravid. F.eks. er salicylsyre en meget populær hudpleje ingrediens, men faktisk bør den undgås under graviditet eller amning medmindre brugen er afstemt med din læge”, afslutter hun. 

Anbefalet til dig