Nyheder24.dk
Forside Nyheder Nationalbanken melder ud: Dette kommer til at ske i de...

Nationalbanken melder ud: Dette kommer til at ske i de kommende år

penge
Shutterstock

Nu er der nyt fra Nationalbanken.

Lige nu læser andre

Nationalbanken nedjusterer i en ny prognose forventningerne til væksten i dansk økonomi.

Nationalbanken forventer nu, at Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, vil vokse med 2 pct. både i år og næste år og 1,7 pct. i 2027.

I den seneste prognose fra marts forventede Nationalbanken, at dansk økonomi ville vokse med 3,6 pct. i år, 2,3 pct. næste år og 2 pct. i 2027. 

”Den markant lavere vækst afspejler flere forhold. Først og fremmest giver Danmarks Statistiks nyligt reviderede opgørelse af historisk BNP et svagere udgangspunkt for væksten i 2025,” siger nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og fortsætter:

“Oven i det har væksten ligget fladt samlet set i 1. halvår. Vi forventer desuden at se en negativ virkning fra højere told – både direkte gennem lavere eksport til USA og indirekte som følge af lavere vækst på vores øvrige eksportmarkeder, som også bliver ramt af højere told. Endelig er der også udsigt til, at fremgangen i den danske medicinalindustri bliver lavere end i de foregående år.”

Læs også

Der er udsigt til et balanceret vækstforløb i dansk økonomi, vurderer Nationalbanken. Presset på kapaciteten i dansk økonomi vurderes at være omtrent neutralt.

På trods af stærkt stigende fødevarepriser forventes den samlede inflation at være lav i de kommende år, og danskernes købekraft vil fortsat vokse. 

Finanspolitikken i Danmark planlægges at blive lempet betydeligt i år og næste år med regeringens udspil til finansloven for 2026.

Lempelsen skyldes både forøgelsen af forsvarsudgifterne og nye politiske prioriteter, såsom et løft af forbrugsudgifterne i økonomiaftalerne med kommuner og regioner og nedsættelsen af en række punktafgifter, heriblandt elafgiften. 

I hvor høj grad lempelserne vil øge kapacitetspresset, afhænger bl.a. af, hvor meget og hvor hurtigt udgifterne til forsvaret øges, hvor mange penge der bruges herhjemme i Danmark, og hvor mange penge der bruges på fx at købe militært udstyr fra udlandet. 

Læs også

”Regeringen planlægger at lempe finanspolitikken betydeligt. Der er dog betydelig usikkerhed om, hvor meget finanspolitikken øger kapacitetspresset de kommende år. Hvis kapacitetspresset øges nævneværdigt, så bør det modsvares af tiltag, der reducerer det,” siger Christian Kettel Thomsen. 

Inflationen forventes at blive 1,9 pct. i år, 1,1 pct. i 2026 og 1,8 pct. i 2027. Inflationen påvirkes af en række ændringer i afgifterne på bl.a. el, som reducerer inflationen med omkring 3/4 procentpoint i 2026.

Kerneinflationen, som ikke påvirkes af afgiftsændringerne på el, forventes at være 1,8 pct. i 2025, 1,7 pct. i 2026 og 1,7 pct. i 2027. 

Ads by MGDK