Nationalbanken udfaser ældre pengesedler: Butik kommer med klar opfordring til kunderne

Nyheder
Foto: Nationalbanken
Foto: Nationalbanken
Har du gamle pengesedler liggende?

Lige nu læser andre også

Snart er det slut med at kunne betale med de gode, gamle pengesedler, du måske stadig har liggende i en skuffe, gemt i en bog eller glemt i en gammel pung.

Nationalbanken har nemlig sat gang i en større oprydning, hvor alle pengesedler fra før 2009-serien - den med broer og oldtidsfund - bliver ugyldige som betalingsmiddel.

Det sker fra 1. juni 2025, og det gælder faktisk også 1.000-kronesedlen fra den nuværende serie.

Hvis du er bange for at blive set skævt til, så har GuldBageren Grindsted lavet et opslag, som med al sandsynlighed vil give dig ro maven.

"Hos GuldBageren tager vi gerne imod de sedler, der snart udgår – når du handler hos os. Så undgår du at stå med ugyldige pengesedler efter fristen," skriver de i et opslag på Facebook.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Så hvis du alligevel har planer om at forkæle dig selv med en rundstykke-morgen, lidt ekstra kage til kaffen eller en lun leverpostejsmad, kan du jo passende tage dine gamle sedler med.

Der er ingen, der dømmer dig, hvis du smider et par sedler over disken.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det kan være forvirrende at holde styr på, hvilke sedler der stadig gælder, og hvilke der snart går på pension.

Derfor anbefales det, at du tjekker Nationalbankens oversigt, for den er faktisk overraskende nem at finde rundt i.

Du kan se samtlige af de omtalte sedler ved at klikke her.

Anbefalet til dig