NATO i alarmberedskab efter Putin-udmelding

26/03/2023

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
NATO holder øjne og ører åbne.

Mest læste i dag

Lørdag kunne Vladimir Putin bekræfte, at Rusland har fået tilladelse til at stille taktiske atomvåben i nabolandet Hviderusland.

Og det har nu fået NATO til at holde øjne og ører åbne, bekræfter en unavngiven talsmand til nyhedsbureauet Reuters.

"NATO er i alarmberedskab, og vi følger situationen tæt. Vi har ikke set nogen ændringer i Ruslands holdning til brugen af ​​atomvåben, som ville få os til at justere vores egen," kommer det.

Talsmanden fastslår herefter, at henvisningen til NATOs atomvåbenafdeling er "fuldstændig misvisende".

"NATO-allierede agerer med fuld respekt for deres internationale forpligtelser. Rusland har konsekvent overtrådt sine våbenkontrolforpligtelser, senest da det suspenderede sin deltagelse i START-traktaten."

Efter Vladimir Putin udtalte sig om ovennævnte, har Ukraine bedt FN's Sikkerhedsråd om at indkalde til et krisemøde for at diskutere de atomvåben, som Rusland vil opsætte i Hviderusland.

Vladimir Putin har længe spillet op til, at Belarus, som grænser op til både Rusland og Ukraine, kunne få en større rolle i krigen. Derudover deler landet grænser med tre NATO-lande – Polen, Litauen og Letland.

Farlig retorik

Talsperson for forsvarsalliancen NATO har også været ude at kommentere Vladimir Putins annoncering af aftalen om at stille taktiske atomvåben i Hviderusland.

I et skriftligt svar til Reuters nævnes det, at der er tale om "farlig og uansvarlig" retorik, men at det ikke er noget, der vil få NATO til at ændre sin egen tilgang til atomvåben.

"Vi har ikke set nogen ændringer i Ruslands holdning til atomvåben, der kunne få os til at ændre vores egen indstilling," skriver talspersonen.

I forbindelse med annonceringen har Putin hævdet, at Rusland blot gør, hvad USA gør, når amerikanerne placerer atomvåben hos sine allierede i Europa.

Taktiske atomvåben er udviklet til at kunne udslette en fjendes militære udstyr på kamppladsen. De har endnu ikke været anvendt i krigsøjemed.

Anbefalet til dig