Natteravne advarer unge: Ny tendens i nattelivet

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ny tendens har indfundet sig.

Lige nu læser andre også

Natteravnene i Løgten og Skrødstrup kan over for sine Facebook-følgere bekræfte, at en skræmmende tendens har meldt sin ankomst i nærområdet.

De skriver således, at flere og flere unge mennesker i Skrødstrup er begyndt at tage smertestillende piller.

Pillerne vil oftest blive blandet med alkohol for at forstærke den sløvende effekt, skriver de.

"Og en af de nye tendenser er Teva Malfin som har en sløvende virkning, og blandet med alkohol bliver den sløvende virkning forstærket," står der i opslaget ifølge B.T. 

De kan videre fortælle, at det ser ud til, at de bliver taget flere steder i byen.

I et interview med TV 2 Øst kan formanden for Natteravnene i området nemlig fortælle, at de har fundet de stærke morfinpiller tæt på Skødstrup Skole.

"Vi synes, det er fint, at de unge kan holde nogle gode fester. Men det er alarmerende, når vi finder piller af den karakter. Vi ved ikke, hvor pillerne stammer fra og kan heller ikke vide, om det har noget med de unge at gøre. Men vi ved, det er noget, der kan ske, så det er vi nødt til at advare om," siger Jimmi Harder til mediet.

Desværre er der tale om en voksende tendens blandt de unge i Danmark.

Berlingske samt TV 2 Kosmopol kunne ud fra en undersøgelse fra Sundhedsstyrelsen og SSP-samrådet løfte sløret for, at hele 15 kommuner ud af de 63 kommuner, der havde deltaget i undersøgelsen, kunne melde om en stigning i antallet af unge, der misbruger opioider.

Det fremgik videre af rapporten, at de meldte stigninger sås i både store og små kommuner.

Det fremgår også, at de unge skaffer sig opioidpillerne på det illegale marked på nettet eller direkte fra pushere.

I nogle tilfælde skaffer de unge sig pillerne hjemme hos forældre eller bedsteforældre.

Anbefalet til dig