NemLog-in er nede: Kan give store problemer, hvis du skal logge ind på Skat.dk eller Borger.dk

Af: Alberte B. C.

|

04/02/2025

Nyheder
Foto: Skærmbillede fra borger.dk
Foto: Skærmbillede fra borger.dk
Problemer med NemLog-in: Kan blokere adgang til vigtige offentlige tjenester

Lige nu læser andre også

Har du haft problemer med at logge ind på offentlige selvbetjeningsløsninger i dag?

Så er du ikke alene.

En vigtig digital tjeneste er nemlig ramt af tekniske problemer, og det kan skabe frustration hos mange borgere.

Ifølge Digitaliseringsstyrelsens driftsstatus er NemLog-in i øjeblikket utilgængelig. Det skriver Ekstra Bladet.

Det betyder, at en lang række offentlige og private tjenester, der kræver login med MitID, kan være påvirkede.

Tidligere på dagen var der også meldinger om problemer med borger.dk, men denne tjeneste skulle nu fungere igen.

Arbejder på en løsning

Der er endnu ikke meldt en tidshorisont for, hvornår fejlen er løst, men ifølge Digitaliseringsstyrelsen bliver der arbejdet på sagen:

"Man er opmærksomme på problemerne og arbejder på en løsning," oplyser styrelsen til TV 2.

NemLog-in er en essentiel tjeneste, der blandt andet bruges til at logge ind på skat.dk, sundhed.dk og borger.dk.

Når systemet er nede, kan det gøre det umuligt for borgere at tilgå vigtige dokumenter, indberette skat eller kommunikere med det offentlige.

Hvad kan du gøre?

Hvis du oplever problemer med at logge ind, anbefales det at vente og prøve igen senere.

Alternativt kan man holde øje med Digitaliseringsstyrelsens driftsstatus for opdateringer.

Det er endnu uvist, hvor længe nedbruddet vil vare, men for mange danskere kan det betyde en frustrerende ventetid.

Anbefalet til dig