Streamingtjenesten Netflix bekræfter, at de fra tirsdag vil sende en mail til de kunder, der deler deres bruger med andre uden for husstanden.
Pressemeddelelsen informerer videre om, at initiativet kommer, efter at Netflix før har varslet, at de vil sætte ind over for, at man deler sin konto mellem flere husstande.
For ifølge Netflix er en konto beregnet til en enkelt husstand.
"En Netflix-konto er beregnet til en enkelt husstand. Alle, der bor i den husstand, kan bruge Netflix, uanset hvor de er - hjemme, på farten, på ferie - og udnytte de nye funktioner til profiloverførsel og administration af adgang og enheder," skriver Netflix.
Og når det kommer til at dele sin konto mellem flere husstande, så har Netflix ret til at bekymret, mener Politiken.
Politiken har tidligere i år berettet om, hvordan der foregår en omfattende deling af kodeord. Faktisk skulle der være tale om over 100 millioner husstande.
Og netop dét koster Netflix milliarder af kroner i tabte indtægter.
I den forbindelse har Netflix i løbet af det første kvartalt i år tilbudt kunder i fire lande, herunder Canada, New Zealand, Portugal og Spanien, at betale ekstra hver måned, så én eller to mennesker, man ikke bor med, kan bruge kontoen.
Derudover vil ovennævnte mail også blive sendt rundt.
Mailen vil blive sendt ud til de kunder - også i Danmark - der deler deres kodeord med folk uden for husstanden, for at understrege, at en konto udelukkende skal bruges af dem, man bor sammen med.
Pressemeddelelsen bruges slutteligt til at informere om Netflix' fortsat voksende film- samt seriebibliotek.
"Derfor investerer vi fortsat massivt i et stort udvalg af nye film og serier - så der altid er noget godt at se på Netflix, uanset smag, humør, sprog, eller hvem du ser sammen med," skriver Netflix.