Serien, som alle snakker om.
Dramaserien "Obsession" handler om den brandvarme affære mellem den gifte læge William og sønnens kæreste Anna. Til trods for, hvor klamt emnet er, har det altså ikke holdt folk fra at se den.
Men måske det i stedet skyldes, at serien er så "hot", at Netflix har været nødt til at udsende en advarsel til sine bruger om sexscenerne.
Streaminggiganten har i et Twitter-opslag været så flinke at fortælle, hvornår i serien, de finder sted. Og hvis du ser serien sammen med dine forældre, så bør du måske bare helt forlade lokalet, når de ruller over skærmen.
"Hvis du har truffet den (tvivlsomme) beslutning at se "Obsession" med dine forældre, så er det disse øjeblikke, du nok vil ønske at undskylde dig selv for."
Men det er såmænd ikke af ren og skær venlighed, at Netflix har meldt ovennævnte ud. I stedet sker det efter en hav af klager, som de har fået for de frække scener.
Det er især én scene, der har fået alle til tasterne. For her ser man William, der spilles af Richard Armitage, der kaster sig over en hotelpude. Og så lader vi det ligge ved det.
I hvert fald har flere skrevet til Netflix, at de er "traumatiseret" efter at have set scenen.
"Obsession" byder desuden også på en lang række scener, hvor seriens hovedrolleindehaver uden problemer smider klunset til stor fornøjelse for tusindvis af seere.
Men hvis de havde håbet, at den vilde varme ville være nok til at opveje for seriens mangler, skal de tro om igen. Således har miniserien fået beskedne 5,1 ud af 10 i rating af IMDb.