Mandag er Folketinget samlet til den årlige afslutningsdebat, der markerer at sommerferien lurer lige om hjørnet. Et af de traditionsrige elementer ved afslutningsdebatten er, at statsministeren adresserer resten af politikere. Det skete også mandag. Her var der særligt et emne, der fyldte mere end de andre.
Coronakrisen har sat et uudsletteligt aftryk på foråret 2020, og det samme var tilfældet, da statsminister Mette Frederiksen (S) gjorde status på året der gik i sin tale ved afsluntningsdebatten. Hun omtalt bl.a. den læringsproces det var for de danske myndigheder, da de stod midt i en verdensomspændende pandemi.
"Da corona ramte, var vi som samfund ikke godt nok forberedt. Det står klart. Vi manglede kapacitet til at teste. Vi havde ikke nok værnemidler. Visirer. Masker. Håndsprit."
Sender dyster advarsel
Selvom Danmark er bedre rustet nu, så understreger statsministeren, at coronaen endnu ikke er overstået. Det ses både ude i verden, hvor smitten fortsat spreder sig, ligesom det også er tilfældet i Nordjylland. Her har der den seneste uge været en række tilfælde på plejehjem, skoler og på en minkfarm.
Derfor kommer statsministerne også med en dyster advarsel, hvor hun beder alle om at huske på, at coronaen fortsat florerer i samfundet.
"Men vi er ikke igennem. Der er også en anden halvleg. Ja, måske endda flere. Smitten er her endnu. Det ser vi ude i verden. Det bliver vi mindet om herhjemme. Så sent som i sidste uge," udtaler statsminister Mette Frederiksen.