Nets får lov til at ændre Dankortet: Vil opkræve dobbelt så meget i gebyrer

Af: Alberte B. C.

|

26/06/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu får Nets grønt lys til at skrue på gebyrerne.

Lige nu læser andre også

Har du Dankort i pungen, så læs med nu.

For kortet, der engang var danskernes uundgåelige betalingsmiddel, er tæt på at glide helt ud af hverdagen – men nu forsøger politikerne at give det kunstigt åndedræt.

Hvor Dankortet for ni år siden blev brugt i næsten 80 procent af alle køb, er det i dag nede på 40 procent.

Faldet er dramatisk, og årsagen er klar: Danskerne har taget mobilen til sig.

Apple Pay, Google Pay og internationale kort har for længst overhalet.

Men nu vil et flertal i Folketinget – bestående af regeringen, SF, Radikale, De Konservative og Dansk Folkeparti – forsøge at vende udviklingen med en ny aftale, som blandt andet gør det muligt for selskabet bag Dankortet, Nets, at opkræve dobbelt så meget i gebyr fra butikkerne. Det erfarer TV 2.

Pengene skal bruges til at modernisere Dankortet.

Det betyder blandt andet, at forbrugerne skal kunne tjekke saldoen direkte, så man undgår overtræk – en funktion, som især skal gøre kortet attraktivt for unge under 18 år.

Derudover skal Dankort kunne bruges som firmakort.

Samtidig bliver Dankortet gjort tilgængeligt i mobilbetalingsløsninger som Apple Pay, men det kræver, at bankerne følger trop og kunderne selv vælger det aktivt.

”Det vigtigste for Dankortet er, at bankerne kommer til at tilbyde det via Apple Pay. Men det kræver en aktiv tilmelding fra forbrugernes side, og det bliver spændende at se, om folk også vælger Dankortet til,” siger TV 2’s erhvervsanalytiker Ole Krohn.

Og for første gang nogensinde bliver Nets’ monopol på Dankort-indløsning brudt.

Andre aktører får nu adgang til markedet – men på vilkår, der endnu skal stå deres prøve.

Anbefalet til dig