Nets udsender advarsel til samtlige borgere

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nets har i advarslen også meldt ud, hvordan du skal forholde dig.

Lige nu læser andre også

Det er blevet tid til at spidse ører, da Nets netop har udsendt en advarsel, der gælder samtlige borgere, der har MitID.

Sagen er den, at der er en svindelbesked i omløb, som forsøger at lokke dig ind på en falsk side, hvor du bliver bedt om at indtaste dine kontooplysninger.

Men det skal du ikke gøre.

Et eksempel på beskeden kan ses i bunden af artiklen.

Svindlerne skriver, at din Nets-profil og dit MitID vil blive spærret, hvis du ikke trykker på det medfølgende link, der og derigennem får opdateret dine kundeoplysninger.

Efterfølgende placerer de så et link, som vil føre dig direkte til 'opdateringen', men det skal du naturligvis ikke trykke på. Der opfordres til, at du sletter sms'en, hvis du har modtaget den.

Hele Nets-advarslen, som er udsendt via 'Mit digitale selvforsvar', kan læses herunder.

"En sms forsøger at lokke ofre til en forfalsket webside. Den ser ud til at komme fra Nets og lyder:

'Kære kunde Indenfor 48 timer vil din MitID og nets profil spærres, for at undgå spærring skal du opdatere dine kunde oplysninger her : <link>'

Det er svindel.

Bagmændene forsøger at lokke modtagerne af sms’en til at gå ind på en side og indtaste deres kontooplysninger. Undlad at besvare sms’en, den kan blot slettes.

Du kan hjælpe Nets ved at videresende Nets-relaterede mails eller sms’er med forsøg på svindel til phishing-alerts@nexigroup.com."

Herunder kan du se et eksempel på den falske besked.

Foto: Mit digitale selvforsvar

Anbefalet til dig