Netto, Bilka og Føtex med godt nyt til kunder

Af: Thea Andersen

|

15/11/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu er der godt nyt til alle elbilister.

Lige nu læser andre også

Ud af de 1.000 ladepunkter, som Salling Group i samarbejde med Clever, der er Danmarks førende ladeoperatør, har planer om at opsætte, er der nemlig nu sat lokation på de 785 af dem.

Det skriver Salling Group i en pressemeddelelse.

De er fordelt over hele landet, og det betyder, at det fremover bliver lettere for kunder i Netto, Bilka og Føtex og andre danskere at lade elbilen.

For Salling Group er dette et vigtigt skridt i den rigtige retning. De ønsker nemlig at minimere deres aftryk på klimaet og hjælpe kunderne med at træffe grønnere valg i hverdagen, hvilket de nye ladestandere bidrager til.

“Vi har en klar ambition om at gøre det lettere for vores kunder at træffe valg i hverdagen, der støtter ønsket om at mindske den globale opvarmning. Med fordelingen af ladepunkterne ud over hele Danmark gør vi det lettere for vores kunder og andre danskere at lade elbilen, så de på en nem måde kan bidrage til den grønne omstilling,” siger CSR-direktør i Salling Group, Henrik Vinther Olesen. 

Hos Clever glæder man sig over, at de fleste af lokationerne nu er på plads:

”I Clever arbejder vi hver dag på at binde Danmark og hverdagen sammen ved at udrulle rigelig, relevant og offentlig tilgængelig ladeinfrastruktur, så det bliver trygt for danskerne at vælge elbilen til i fremtiden. Det skal nemlig være nemt at lade der, hvor du er, uanset om du er på farten, på arbejde, eller når du skal handle, og derfor er vi super glade for, at vi over de næste år kan sætte næsten 1.000 ladepunkter op ved Netto, Bilka og føtex i hele landet,” siger Casper Kirketerp-Møller, direktør i Clever. 

Kunderne i Netto, Bilka og Føtex kan lade deres elbil inden udgangen af 2025.

Læs mere via dette link.

Anbefalet til dig