Netto holder fortsat lukket - men bruger muligheden til noget helt specielt

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Både Meny og Netto holder lukket.

Lige nu læser andre også

Netto og Meny i Præstø står over for en stor udfordring, da begge butikker blev oversvømmet, da der var stormflod i Danmark for cirka to uger siden.

Et gammelt ordsprog lyder, at det aldrig er så skidt, at det ikke er godt for noget, og Netto har i den ånd valgt at udnytte muligheden til at få moderniseret butikken.

Det skriver Sjællandske Nyheder.

Distriktschef Morten Møldrup fra Netto forventer, at butikken tidligst kan genåbnes i slutningen af året. Denne forsinkelse skyldes dog ikke kun oversvømmelserne, men også Nettos beslutning om at modernisere hele butikken i tråd med det nye butiksdesign.

Mens Meny er midlertidigt ude af billedet, hviler ansvaret for at forsyne Præstøs beboere udelukkende på Rema 1000.

Denne butik har nu en betydelig byrde, da efterspørgslen er steget markant. Samtidig påvirker oversvømmelserne også Nettos butikker i Mogenstrup og Ørslev, hvor presset er stigende.

Det betyder også, at de lokale Dagli' Brugser i Bårse og Ugledige ligger lunt i svinget og har flere kunder en normalt.

"Vi forsøger at imødekomme kundernes behov så godt som muligt. Selvom vi ikke har alle de specialvarer, som Meny havde, arbejder vi på at udvide vores sortiment af mælkeprodukter og kød. Vi er dedikerede til at hjælpe fællesskabet i disse udfordrende tider", udtaler butikschef i brugsen i Ugledige, Nancy Vang.

Anbefalet til dig