Nettos kunder går forgæves: Kan ikke finde et udvalg af varer fra tilbudsavisen

Af: Amalie L.

|

16/05/2024

Nyheder
Foto: Google maps
Foto: Google maps
Frustrerede kunder går forgæves i Netto.

Lige nu læser andre også

Når Lis Rye Jensen og Majbritt Hansen bladrer gennem Nettos tilbudsavis, er det med en forventning om at finde gode tilbud. Men det ender ofte i skuffelse. Begge kvinder har oplevet gentagne gange at gå forgæves efter de eftertragtede SPOT-varer.

Det skriver B.T.

SPOT-varer udgør en betydelig del af Nettos varer i tilbudsavisen. I den seneste udgave, der gælder fra 11. maj til 17. maj, er 150 ud af 205 reklamerede varer mærket med SPOT. Det betyder, at næsten tre fjerdedele af de annoncerede varer muligvis ikke findes i mange Netto-butikker.

Men Lis Rye Jensen fra Valby har droppet at kigge efter SPOT-varerne fra tilbudsavisen, fordi hun så ofte er blevet skuffet, når hun har gået ind i en af Nettos butikker. 

Majbritt Hansen fra Vejen deler samme frustration. Hun og hendes mand kørte forgæves rundt til 14 Netto-butikker i jagten på en kop fra tilbudsavisen.

"Det er ærgerligt, at det er så svært at få fat i, når man har læst tilbudsavisen," siger Majbritt Hansen.

Salling Group, der ejer Netto, har ikke sat nogen grænse for, hvor mange af tilbudsvarerne der kan være SPOT-varer. 

Pressechef for Salling Group, Jakob Krogsgaard Nielsen, forklarer, at SPOT-varer ikke er en del af det faste sortiment, men varer købt i en begrænset mængde og solgt efter først-til-mølle-princippet.

"Vi forsøger altid at få flest mulige hjem, men som vi også anfører, så er der tale om et begrænset parti. Dem fordeler vi efter bedste evne på tværs af alle landets Nettoer," siger han og beklager samtidig de problemer, som visse kunder oplever.

Det ser ud til, at jagten på SPOT-varer fortsætter med at være en blanding af held og tålmodighed for Nettos kunder.

Anbefalet til dig