I går fik Danmark sparket VM i gang med en storsejr over Algeriet.
Cifrene endte med at hedde 47-22, hvorfor Nikolaj Jacobsen ikke havde noget at klage over.
Efter kampen var landstræneren da også yderst tilfreds med resultatet, men alligevel var der ikke et helt stort smil på hans læber.
Det skyldes nemlig, at en af holdets store stjerner muligvis er skadet.
Ser skidt ud
"Det er ikke heeeelt tip top," starter landstræneren med at svare til spørgsmålet omkring, hvordan det står til med Rasmus Lauge, som ikke spillede flere minutter efter at have scoret fire hurtige kasser.
"Jeg regner med, at jeg har lidt mere info i morgen. (...) Men det er ikke skide godt."
Dog løftede han alligevel sløret for et par detaljer omkring, hvornår danskerne igen kan forvente at se Lauge:
"Uden at sige for meget, så tror jeg ikke, at Rasmus lige spiller torsdag mod Tunesien," lyder meldingen til Nyheder24.
Gå aldrig glip af håndboldkampene, selv når du er på farten
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Tæt på fejlfrit
På trods af, at det ikke står godt til med Lauge, var der ikke mange andre ting at sætte en finger på i gårsdagens VM-start. Ikke nok med at danskerne scorede 47 mål, så er det også værd at bemærke, at de kun lukkede 22 ind.
Det var da også Emil Nielsen, der endte med at løbe med titlen som kampens spiller, hvilket også må siges at være fortjent, efter den brandkamp han stod.
I morgen venter Tunesien, og her bliver det spændende at se, om danskerne kan fortsætte den flyvende start - mon ikke.