Nikolaj Jacobsen taler ud: Nogle gange bliver man nødt til at trække sig

Nyheder
Foto:
Foto:
Nu deler den danske landstræner ærlige ord.

Lige nu læser andre også

Nikolaj Jacobsen er ved at være klar til OL i Paris, hvor det danske herrelandshold skal forsøge at få revanche mod franskmændene, som de tabte guldet til sidste gang.

Når den store trup er samlet for at spille en stor turnering, er det ikke nogen hemmelighed, at de bruger mange timer sammen.

Selvom man sagtens kunne forestille sig, at de lange dage og mange timer slider lidt på overskuddet, så lader det ikke til at være tilfældet.

"Jeg bliver noget mere træt i sådan et år her, end jeg plejer. Ej, vi ser allesammen frem til det her og vil ikke undvære det. Det skal man også huske, selvom det bliver en lang sæson," fortæller han til Ekstra Bladet og påpeger senere, at man nogle gange har behov for at trække sig:

"Det er selvfølgelig lang tid, som gør, man skal være dygtig til at underholde hinanden lidt, men også nogle gange trække sig lidt fra hinanden."

Frygter ingenting

Udover de sportslige udfordringer er der også sikkerhedsmæssige bekymringer i Paris. Onsdag oplevede byen en bombetrussel nær Parc des Princes, hvilket førte til evakueringen af det internationale pressecenter ifølge det norske medie VG.

Alligevel føler Nikolaj Jacobsen sig tryg i OL-byen. Han fortæller, at det (terror, red.) fylder lige præcis ingenting, og at holdet har fuldt fokus på det, der skal ske på håndboldbanen.

Om de danske håndboldherrer kan sikre en guldmedalje til Danmark, må tiden vise.

Uanset hvad der sker, så gælder det om at nyde slutrunden til fulde, da det er sidste gang, at danskerne får lov at se Niklas Landin og Mikkel Hansen i aktion.

Anbefalet til dig