‘Noller’ fra Brødrene Olsen stopper karrieren

Nyheder
Pressefoto fra Musikevent.dk
I mange år har danskerne kunne nyde godt af Brødrene Olsens musik, men på grund af en alvorlig sygdom, kommer der ikke mere fra hit-duoen.

Lige nu læser andre også

Det var noget af en overraskelse, da Brødrene Olsen gik hen og vandt Eurovision Song Contest 2000, efter at de to brødre havde vundet det danske Melodi Grand Prix.

‘Smuk som et stjerneskud’ som efterfølgende blev lavet om til ‘Fly on the wings of love’, gik åbenbart rent hjem hos tv-seerne i de europæiske hjem, og det betød, at Brødrene Olsen efterfølgende fik en fuldt booket kalender med spillejobs.

Der kommer dog ikke mere musik fra Brødrene Olsen, for den ene halvdel Niels ‘Noller’ Olsen fortæller i dag til Billed Bladet, at han stopper karrieren, og det sker som følge af en alvorlig sygdom.

I maj blev ‘Noller’ ramt af en hjerneblødning, og han har kæmpet en hård kamp for at komme tilbage. Efterfølgende blev sangeren desværre ramt af kræft i hjernen, og det er dette, der har været årsagen til karrierestoppet.

Niels ‘Noller’ Olsen er i dag 65 år gammel. Han begyndte at spille musik med sin fire-år ældre bror Jørgen, da han var blot 11 år.

I 1972 satsede de to professionelt på musikken, og det bar i den grad frugt, da duoen vandt det danske- og efterfølgende det europæiske Melodi Grand Prix.

 

Anbefalet til dig