Nordea kommer nu med den melding, alle kunder har ventet på

Nyheder
Foto: Shutterstock
Det ser ud til, at der er bedre tider på vej.

Lige nu læser andre også

Dag for dag bevæger verden sig i en mere digital retning.

Vi kan handle online, kommunikere med andre og få adgang til information på få sekunder.

Teknologien gør mange ting lettere og mere effektive, men samtidig øges risikoen for, at hackere kan få adgang til vores personlige data, bankoplysninger og fortrolige informationer.

Blandt andet har Nordea, som er Nordens største bank, har haft store problemer den seneste måned.

Bankens netbank har været ude af drift flere gange på grund af store DDoS-angreb, hvilket har gjort det svært for kunderne at få adgang til deres konti og lave betalinger.

Nu ser det ud til, at der kan være hjælp på vej for de kunder, der har mistet penge på grund af problemerne.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

Erstatning

På Nordeas hjemmeside står der nemlig, at man kan søge erstatning, hvis man har oplevet økonomiske tab.

"Hvis forstyrrelserne i Nordeas tjenester har forårsaget dig økonomisk skade, kan du lave en reklamation om forstyrrelserne med blanketten nedenfor', fremgår det af en besked på Nordeas hjemmeside," skriver de ifølge Itwatch.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle vil få penge tilbage, da det afhænger af, hvad banken vurderer som 'økonomisk skade'.

Angrebene mod Nordea har varet i over 25 dage, hvilket er usædvanligt længe.

Den lange periode tyder på, at det ikke er enkelt hacker, men en hel gruppe, der står bag.

"Det er ikke en tilfældig fyr i en kælder, der finder på at lancere et DDoS-angreb, der varer i 25 dage, og hvor der bliver skiftet angrebsmetode så ofte, som vi oplever det," siger Mads Skovlund Pedersen, der er landechef for Nordea Danmark, til FinansWatch.

Selvom Nordea ikke har sagt, hvem der står bag angrebene, peger tidligere sager mod banker ofte mod Rusland.

Nordea arbejder nu på at beskytte kunderne og sikre, at netbanken ikke bliver ramt igen.

Meldingen, alle har ventet på

Nu kan Nordea heldigvis komme med den melding, som kunderne har ventet på længe.

Mads Skovlund Pedersen fortæller nemlig nu til FinansWatch, at banken er blevet bedre til at forsvare sig:

"Vi er ikke igennem det, men vi er et sted, hvor presset på vores system aftager. Vi bliver ikke ramt med den samme intensitet, og vi er blevet bedre til at lure de mønstre og dermed afværge de kriminelles angreb bedre. Vores forsvarssystemer er blevet tilrettet til den måde, som der bliver angrebet på," udtaler han.

Selvom Nordea ikke er helt igennem 'krisen', ser det alligevel ud til, at deres mange kunder går bedre tider i møde.

Anbefalet til dig