Norlys udsender pressemeddelelse: Melder om store forandringer

Nyheder
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Foto: ricochet64 / Shutterstock.com
Nu er der nyt fra Norlys.

Lige nu læser andre også

Som en del af integrationen af Telia Danmark ind i Norlys og for samtidig at styrke positionen i markedet smelter Norlys’ internet- og tv-forretning og Telia Danmark nu for alvor sammen med én ny samlet ledelse, som også omfatter Norlys’ kundevendte energiforretning.

Den kommercielle del af teleforretningen kommer til at bestå af fire grene: En for privatkunder, en for erhvervskunder, en for Norlys’ salgskanaler, herunder de i alt 36 butikker og kundeservice, samt en for brand og marketing.

Derudover etableres der en ny funktion med det samlede ansvar for den vigtige transformation, som forretningen står midt i, herunder integrationen af Telia Danmark.

Sådan skriver Norlys i en pressemeddelelse.

"Vi har en vigtig opgave med at styrke fundamentet i vores kundeforretning, så vi sikrer en sund og lønsom drift. Samtidig ser vi et stort markedsmæssigt potentiale, som vi skal realisere. Første skridt er at skabe en fuldt integreret teleorganisation, der tilbyder kunderne mere på hylderne og leverer en mere sammenhængende kundeoplevelse," siger Ulf Lund, der er direktør for Norlys’ kundeforretning.

Jakob Steen bliver ny privatkundedirektør, mens Mads Stahlknecht bliver ny erhvervsdirektør. De kommer begge fra lignende roller i Telia Danmark.

Erik Andersen, der de seneste måneder har fungeret som interim direktør for Norlys’ internet- og tv-forretning, bliver direktør for salgskanalerne.

Eva Lundgren blev allerede i oktober udpeget som direktør for brand og marketing.

Torben Poulsen, der hidtil har været direktør i Telia Danmark, flytter som ny transformationsdirektør sit fokus til den overordnede omstilling af den samlede kundeforretning, som skal hænge tættere sammen på tværs af energi- og teleområdet.

Mads Brøgger fortsætter som direktør for den kommercielle energiforretning.

"Jeg er glad for, at vi har haft stærke interne kandidater til de nye roller, som både kommer fra Norlys- og Telia-siden. Den opgave vi står over for, kræver dyb forretningsindsigt, og samtidig har vi brug for erfarne ledere med stor beslutnings- og eksekveringskraft. Det lever det nye ledelsesteam i høj grad op til," siger Ulf Lund.

Den øvrige ledelse i Norlys’ kundeselskab består af teknologidirektør Kristian Hjort-Madsen, netværksdirektør Daniel Askeroth, finansdirektør Carsten Dyrup Revsbech og HR-direktør Peter Schmidt Ibsen.

Anbefalet til dig