NORMAL er en danskejet detailkæde, der sælger helt normale varer til unormale priser.
Sortimentet omfatter blandt andet kendte mærkevarer inden for personlig pleje, makeup, konfekture og husholdningsartikler. Kæden har nu mere end 735 butikker i Danmark, Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien.
I en pressemeddelelse oplyser de yderligere, at der er flere butikker på vej - men det er ikke det eneste.
I en ny TikTok, som du kan se ved at klikke her, løfter detailkæden sløret for, at der er kommet nye produkter på hylderne, og kunderne er tilsyneladende ellevilde over det.
Det fremgår af kommentarfeltet, hvor de entusiastiske kunder spørger ind til priser eller skriver, at de vil have fingrene i ét eller flere af de nye produkter.
Altid faste lave priser
Selvom priserne ikke fremgår af den omtalte TikTok-video, så markedsfører kæden sig på, at de altid har lave priser.
Men ifølge den tidligere nævnte pressemeddelelse byder butiksoplevelsen hos NORMAL på meget mere end det: Målet er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af kædens butikker.
Også selvom det kun er en uge siden, man sidst var forbi butikken. Derfor er der i NORMAL - ud over det brede og faste sortiment af kendte mærkevarer - hele tiden løbende udskiftning på hylderne, så der altid er nye varer at finde og udforske.
Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.
"Vi sælger mærkevarer inden for make-up, husholdningsartikler, personlig pleje og en lang række basisvarer, som mange mennesker allerede kender og bruger på badeværelset, i køkkenet og til rengøring. Mærkerne omfatter fx W7, Dove, Colgate, Milka og Neophos, og vi sælger varerne til faste lave priser, der ofte vil være lavere end den generelle markedspris", forklarer Lars Bjerring, Country Manager.
"Vores mål er, at du som kunde får en unik oplevelse, hver gang du besøger en af vores butikker. Derfor får vi, udover det brede og faste sortiment, hele tiden nye varer hjem - også fra spændende brands, som du kun finder i NORMAL. Faktisk får vi ca. 100 nye varer i butikkerne hver eneste uge, og det gør, at der altid er noget nyt og spændende at finde i butikken", fortsætter Lars Bjerring.