Selvom forbruget i juletiden stiger som vanligt, så er det åbenbart umuligt for nogle danskere at kunne få lov til at bruge penge.
Butikskæden Normal er kommet under kritik og anklager for at bryde loven ved gentagne gange at afvise danske 1000-kronesedler som betaling.
Senest er en episode fra Aalborg Storcenter blevet offentligt kendt, hvor en kunde, der havde handlet for 200 kroner, blev nægtet at betale med en 1000-kroneseddel.
B.T. har fået en udtalelse fra Lars Bjerring, der er landechef for Normal. Her lød der en offentlig undskyldning og løfte om at rette op på fejlen.
"Vi skal tage imod 1000-kroneseddel, så det er en beklagelig fejl, der er sket." lyder udtalelsen fra Bjerring.
Butikschefen har understreget, at det er et lovkrav at acceptere alle danske pengesedler som betalingsmiddel. Dette til trods er Normal den femte virksomhed, der offentligt bliver taget i ikke at ville acceptere eller kræver et minimumsbeløb for at acceptere 1000-kronesedler.