Østjyderne kan således flyve direkte fra Aarhus til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca med et af Danmarks mest populære flyselskaber.
Det fremgår af en pressemeddelelse fra VIA ritzau.
Mangler du en god rejsekuffert?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Norwegian er tilbage i Aarhus Airport med de samme tre sydeuropæiske ruter, som flyselskabet startede op fra den østjyske lufthavn i foråret 2024. I 2025 letter ruterne lige før den travle rejsesæson omkring påske, og det giver Aarhus Airport mulighed for at imødekomme østjydernes rejselyst til de sydlige himmelstrøg.
Alicante, som var en splinterny destination i Aarhus Airport, går i luften den 4. april, flyvningerne til Malaga starter den 5. april, mens Norwegian-flyene sætter kurs mod Palma de Mallorca den 26. juni.
”Vi er meget glade for at kunne fortsætte alle tre ruter i næste års sommerprogram – og dermed tilbyde aarhusianerne og hele Østjylland direkte ruter til nogle af deres absolutte favoritdestinationer. Norwegian ønsker at være danskernes foretrukne flyselskab, og derfor skal vi selvfølgelig også være godt repræsenteret i Aarhus Airport, der blandt andet servicerer Danmarks næststørste by. Vi tror på, at der er et stort potentiale her, og vi ser frem til at byde østjyderne velkommen ombord”, siger Sara Westphal Emborg Neergaard, som er Director of Communication and Public Affairs, hos Norwegian Denmark.
Det er en god nyhed for Aarhus Airport, der oplever stigende interesse for de spanske soldestinationer.
”Vi er meget glade for, at Norwegian prioriterer Aarhus Airport igen i 2025. Spanien står øverst på listen over danskernes mest populære rejselande, og det afspejler sig i østjydernes rejsemønster. Alicante blev som ny destination taget rigtigt godt imod af de rejsende, og Norwegians afgange til Malaga og Palma de Mallorca var et stærkt supplement til vores allerede eksisterende ruter. Vi har i år oplevet en månedlig fremgang på over 75 procent i rejsende til Spanien og en voksende efterspørgsel til netop de tre destinationer, der tiltrækker gæster fra hele Jylland,”, siger Lotta Sandsgaard, som er direktør i Aarhus Airport.
Ifølge Danmarks Statistik gik samlet set 18 procent af danskernes rejser til Spanien, som derved topper som det mest populære rejsemål for de lange ferierejser til udlandet i 2023. Italien var det næstmest populære rejseland, mens Grækenland, Tyskland og Frankrig deler tredjepladsen.
Alicante-ruten har afgang hver fredag kl. 10.55 fra den 4. april til og med den 24. oktober. Malaga-ruten flyer hver lørdag kl. 19.45 fra den 5. april til og med den 25. oktober, mens flyene til Palma de Mallorca letter hver torsdag kl. 20.20 fra den 26. juni til og med den 14. august.
Billetsalget starter den 28. november, så flybilletter fra Aarhus når lige at komme med i Norwegians store Black Friday salg.