Nu advarer IKEA: Det vil vare halvandet år

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nu lyder der en nedslående melding fra den svenske møbelgigant.

Lige nu læser andre også

Danmark er genåbnet - og især da IKEA lige slog dørene op efter den lange nedlukning valfartede kunderne til. 

Dog kan mange kunder nu altså risikere at komme til at gå forgæves, der vil nemlig det næste halvandet år mangle visse varer. Derfor advarer IKEA nu om, at visse produkter kommer til at mangle det næste halvandet år. 

Sådan lyder meldingen fra Peter Langeskov, der er customer fulfillment manager og logistikansvarlig for IKEA i Danmark. Det fortæller han til Børsen

Igen vender vi tilbage til coronapandemien, det er nemlig den, som er skyld i manglen. Der er nemlig mangel på de råvarer, der skal bruges til produkterne - og dermed vil der altså opstå en mangel det næste lange stykke tid, da produkterne dermed ikke kan produceres. 

Mange rederier trak deres containerskibe i land, da coronapandemien brød ud - og det har altså nu sat en kæp i hjulet for leverancerne. Mange af de største havne har også været lukket ned under corona og det har også besværliggjort logistikken. 

Gør alt for at mindske problemet

"Vi gør alt for at rette op på det, men inden for det næste år til halvandet vil vores kunder desværre opleve, at vi har udsolgte varegrupper, som ikke kan købes," siger Peter Langeskov. 

Præcis hvilke varer der vil komme til at mangle, oplyser IKEA ikke yderligere om på nuværende tidspunkt. 

IKEA fortæller, at de har set på hvilke muligheder der er, for at mindske disse problemer. Eksempelvis leaser møbelgiganten selv containerskibe, som kan fragte råvarerne - og derudover er der også sat gang i en toglinje hele vejen fra Kina til Europa. 

Da svigtet af råvarelevering er forholdsvist "kort", så giver det ikke mening for IKEA at få flere fabrikker i Europa. 

 

 

 

Anbefalet til dig