Begge parter bekræfter, at deres forhandlinger om fred i Ukraine er begyndt at vise fremskridt.
Det er et russisk delegationsmedlem, Leonid Slutnij, der ifølge det russiske medie RIA, siger, at forhandlinger med Ukraine skrider fremad, og der er sket betydelige fremskridt i forhandlingsprocessen inden for de seneste par dage.
Leonid Slutskij udtaler, at han håber, at Ukraine og Rusland kan nå frem til en fælles holdning og et dokument, de begge kan underskriver. Ifølger RIA udtaler han, at Moskva og Kyiv har gjort betydelige fremskridt i fredsforhandlingerne.
Samme melding kommer fra Ukraines præsidentrådgiver Mykhailo Podolja. Han er en del af Ukraines forhandlingsdelegation. Han fortæller, at forhandlingerne er blevet mere konstruktive.
Podija udtaler ifølge The Guardian: "Vi giver ikke indrømmelser på et principielt grundlag på noget område. Rusland forstår dette nu, og Rusland er begyndt at tale mere konstruktivt. Jeg tror, vi kan få nogle resultater om et par dage."
Sidst de to landes udenrigsministre mødtes, skete der ikke noget. I torsdags mødtes de i Tyrkiet, men der kom ingenting ud af forhandlingerne.
De nye meldinger fra de to delegationer vækker dog forhåbninger om, at der kan findes en diplomatisk løsning inden alt for længe.