I teenagealderen er der mange der får akne uregelmæssig menstruation og øget hårvækst, men for nogen forsvinder symptomerne ikke og udvikler sig senere til det man kender som PCOS. Mellem fem og 10 procent af kvinder i Danmark lider af denne sygdom, og er ofte forvundet med ufrivillig barnløshed. Det er også under forsøget på at få børn at flere kvinder finder ud af at de lider af PCOS, da de ikke naturligt kan blive gravide.
Der finde dog forskellige måde hvorpå man både kan lindre og behandle symptomerne. Blandt andet gennem kosttilskud, livsstilsændringer og medicinsk behandling.
Dog er kinesiske forskere kommet frem til ny konklusion og badebrydende viden.
Det skriver Science.org
Det nye studie og dets konklusion giver nu håb for kvinder, der døjer med PCOS.
Forskningen tyder nemlig på, at hormonet artemisinin medfører lindring for kvinder, der lider af PCOS. Dette skyldes, at stoffet mindsker udskillelsen af det mandlige hormon i æggestokkene.
Forsøget blev udført på mus og rotter, der havde PCOS-lignende symptomer forårsaget af hormonet dehydroepiandrosteron gennem en indsprøjtning, som vi kender fra malariamedicin.
Her så man, at dyrenes cyklusser blev stabiliseret, både testosteronniveauet faldt, og æggestokkene så normale ud. Ud fra disse resultater kunne forskerne konkludere, at artemisinin havde en positiv effekt på tilstanden.
Efter forsøget med mus og rotter undersøgte forskerne effekten på 19 kvinder, der alle døjer med PCOS.
I forsøget tog kvinderne malariamedicin i 12 uger og oplevede, at deres PCOS-symptomer blev reduceret uden bivirkninger. Mere bemærkelsesværdigt var det, at 12 ud af 19 kvinder fik regelmæssig menstruation efter behandlingen, hvilket er en væsentlig faktor for at kunne opnå graviditet.
Studiets resultat er dog ikke fyldestgørende nok til at kunne dokumentere, om malariamedicin har en effekt på PCOS-ramte, da det kun er undersøgt på en lille del af befolkningen, påpeger Pernille Fog Svendsen, der er overlæge og klinisk lektor ved Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditeter og Fødsler på Herlev Hospital.
Derfor kræver det både mere viden og dokumenteret effekt, før man kan fastslå langtidseffekterne og optimere doseringsstrategien.
