Nu er der trist nyt for Mikkel Hansen

Nyheder
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nu er der nedslående nyt for den danske håndboldstjerne.

Lige nu læser andre også

Det er omtrent tre måneder siden, at Mikkel Hansen, som har været en af verdens bedste håndboldspillere det sidste årti, valgte at lægge håndboldskoene på hylden for en stund.

På Aalborg Håndbolds hjemmeside skrev de på daværende tidspunkt følgende:

“I samråd med den nærmeste familie, læger og Aalborg Håndbold har Mikkel Hansen i dag sygemeldt sig med symptomer på stress. Det kommer som en belastningsreaktion på et ekstraordinært hårdt år for Mikkel.”

Sidenhen har flere holdkammerater talt ud omkring, hvordan de på landsholdet mangler Mikkel Hansen både på- og udenfor banen.

Og som om en sygemelding ikke var nok, så er der nu mere nedslående nyt for Mikkel Hansen.

Det danske håndbold-ikon har siden 2018 været investor i kunstplatformen Artland, men nu slutter eventyret - både for Mikkel Hansen og for virksomheden.

Mediet Finans skriver nemlig, at Artland er blevet begæret konkurs.

“Den korte forklaring er, at selskabet er løbet tør for penge. Og så er vi i en tid lige nu, hvor folk sparer og derfor vælger mange af de ting fra, der er med til at forsøde tilværelsen. Og det er kunst jo”, udtaler kurator Christian Tornvig Jensen til Finans.

Hvor længe Danmark skal undvære Mikkel Hansen på håndboldbanen er endnu uvist, men indtil nu har de øvrige landsholdskolleger holdt skansen, da de ikke har tabt en kamp siden den store triumf ved VM i januar, hvor Mikkel Hansen var med.

Anbefalet til dig