Nu er det afgjort: 440.000 danskere får penge tilbage

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Omkring 440.000 danskere kan glæde sig særligt over dagens nyhed, da det betyder penge retur.

Lige nu læser andre også

Der er mange danskere, der kan skrive under på, at de har været hårdt ramt af de stigende elpriser. For mange har 2022 derfor også været et svært år at komme igennem på denne front.

Nu kan 440.000 danskere dog glæde sig over, at de får penge tilbage. Konkret er der tale om de personer, der er andelshavere i Andel.

Det er en stor koncern, der har omkring 440.000 danskere, som i høj grad befinder sig på Sjælland, Lolland og Falster, og de kan nu forvente at få nogle af deres penge tilbagebetalt.

Det skyldes, at Andel kom ud af 2022 med et enormt overskud, der lød på ca. 4 milliarder kroner efter skat.

Torsdag har der været afholdt et møde, hvor det af repræsentantskabet blev besluttet, at cirka en milliard kroner skulle sendes retur til de mere end 400.000 andelshavere.

Det er dog endnu ikke blevet besluttet, hvordan de konkret vil håndtere at tilbagebetale den milliard kroner, der er blevet sat af til dette formål.

"Vi planlægger ekstraordinært at tilbagebetale en milliard kroner allerede i år. Vores ambition er at udbetale 850 millioner i udbytte til vores andelshavere, hvilket vi lige nu arbejder på en model for, og så afsætter vi 150 millioner, der skal gå til vækst og udvikling i region Sjælland," skriver de i årsrapporten ifølge B.T.

Det gik dog ikke helt så godt for deres datterselskab Andel Energi, hvor der er 1,2 millioner andelshavere. Da det ikke gik lige så godt for dette selskab i 2022, kan de derfor ikke se frem til at få penge retur.

Årsagen til dette er, at selskabet tabte penge på at sælge el og gas til deres kunder. I alt kom selskabet ud af 2022 med et underskud på 342 millioner kroner.

Anbefalet til dig