Nu er det bekræftet: Jonas Vingegaard stiller ikke til start

Nyheder
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Jonas Vingegaard vil ikke være at finde på cyklen, når Criterium du Dauphine skydes i gang den 2. juni.

Lige nu læser andre også

Selvom Jonas Vingegaard, er kommet op på cyklen igen efter sit voldsomme styrt i Baskerlandet Rundt, er han tilsyneladende ikke klar til at køre løb endnu.

Den ydmyge Glyngøre-dreng er i fuld gang med genoptræningen til årets Tour de France, men det er endnu ikke sikkert, at han stiller fra start.

Nu er det kommet frem, at danskeren ikke kommer til at deltage i Criterium du Dauphine, som mange af de store ryttere ellers bruger som opvarmning til Touren.

Det meddeler arrangørerne ifølge AFP.

Det ugelange løb i det sydøstlige Frankrig, som traditionelt bliver brugt til opvarmning til Tour de France, var forventet at være en kamp mellem de tre cykelstjerner, Remco Evenepoel, Primoz Roglic og Jonas Vingegaard.

Da Vingegaard ikke stiller til start, ser det i stedet ud til, at det kun er Evenepoel og Roglic, der skal kigge efter hinanden.

Visma satser på...

De to favoritter til det kommende løb var også involveret i det styrt, der sendte Vingegaard på hospitalet. Roglic slap med skrammer og blå mærker, men Vingegaard og Evenepoel pådrog sig begge flere brud.

Belgiske Evenepoel brækkede et kraveben og skulderblad, men han deltager alligevel snart i sit andet løb i Frankrig i år efter Paris-Nice i marts, hvor han dominerede Roglic.

Vingegaard, som ud over et brækket kraveben og ribben også pådrog sig en punkteret lunge, genoptog først sin træning på cyklen den 7. maj og er sidenhen blevet set træne på Mallorca.

I hans fravær fra Dauphine vil Team Visma - Lease a Bike satse på amerikanerne Sepp Kuss, der sidste år sikrede sig den samlede sejr i Vuelta a Espana, og Matteo Jorgenson, der vandt Paris-Nice i marts.

Spanierne Juan Ayuso og Carlos Rodriguez, britiske Tao Geoghegan Hart, franskmændene David Gaudu og Guillaume Martin, colombianske Santiago Buitrago og østrigske Felix Gall sigter også mod podiet i dette års udgave Criterium du Dauphine.

Anbefalet til dig