Nu er det officielt: Her er årets bil i Danmark

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
For femte år i træk er en elbil blevet kåret til årets bil i Danmark.

Lige nu læser andre også

Bilmusset Haaning Collection i Bagsværd ved København var ramme for kåringen af årets bil i Danmark.

For femte år i træk er en elbil blevet kåre til årets bil i Danmark, da BMW med sin i5-model løb med sejren og titlen Årets Bil i Danmark.

Pressemeddelelsen, som FDM har udsendt, bekræfter ikke blot, at trofæet sendes til BMW, men at de løb med titlen foran blandt andre Volkswagen med sin ID.7-model samt den kinesiske elektriske SUV Xpeng G9.

Juryen bestående af 20 medlemmer synes dog ikke at have været i tvivl, idet det ene medlem, FDM's biltekniske redaktør Søren W. Rasmussen, efterfølgende har været ude at kalde BMW i5's sejr for en "sjælden sikker" sejr.

"Blandt de syv finalister skiller den sig ud ved at være designet som en bil uden de utraditionelle former, der hidtil ofte har kendetegnet elbiler."

"Nu må en elbil gerne se ud som alle andre biler, og det signalerer netop, at elbiler nu er blevet hverdag. Samtidig er køreegenskaberne, kabinen og den generelle kvalitet i i5 på samme høje niveau, som det BMW er kendt for," siger Søren W. Rasmussen i pressemeddelelsen.

Til trods for det flotte resultat, så er det ikke en billig basse.

For skulle du være blevet forelsket i modellen, skal du være villigt til at smide 583.000 kroner efter den.

Ud over titlen som Årets Bil blev BMW i5 også tildelt juryens ærespris, Bilglædeprisen.

Hos BMW håber man formentlig, at kåringen kan være med til at løfte mærkets markedsandel på det danske marked.

Her er den tyske bilgigant nemlig de seneste to år gået fra en andel på 7,07 procent til 4,6 procent indtil videre i 2023, viser en opgørelse fra FDM fra i sidste uge.

Anbefalet til dig