Det er nu officielt. Kongehuset har delt et opslag på deres officielle Instagram-profil, der viser et billede af prins Joachim og ambassadør Michael Starbæk Christensen.
De skriver en tekst i forlængelse af billedet: ”Ved en mindre ceremoni på Den Danske Ambassade i Paris i går blev H.K.H prins Joachim formelt udnævnt til brigadegeneral, da ambassadør Michael Starbæk Christensen overrakte prinsen ansættelsespapiret.”
Prins Joachim blev ramt af en blodprop i hjernen d. 24 juli, men han blev rask igen. Han lagde heller ikke skjul på, at hans sommer – grundet blodproppen – ikke var som ønsket.
Det var dog ikke noget, man kunne se på den glade prins, der mødte pressen i Paris fredag morgen.
”Man må sige, at det (starten på jobbet, red.) er noget, jeg har set umådeligt meget frem til. Ikke mindst efter denne sommer, som var en ’ikke-sommer’ i mit tilfælde”, udtaler prinsen.
Det var på kongefamiliens slot Château de Cayx, at prinsen blev ramt af en blodprop. Han blev hastet til hospitalet, hvor han blev opereret.
Kongehuset meldte hurtigt efter operationen, at prisen ser ud til at slippe uden men.