Nu er det sket: Derfor er strømmen pludselig så billig

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fra i dag er det blevet billigere at bruge strøm i Danmark – og det er der en helt særlig årsag til.

Lige nu læser andre også

Har du lagt mærke til, at det pludselig er blevet billigere for dig at bruge strøm? I så fald er der en helt særlig årsag til det.

Fra 1. januar 2023 er der nemlig blevet indført en midlertidig lempelse af elafgiften. Det er en lempelse, der kommer til at gavne alle privatpersoner og virksomheder i Danmark, da den gælder hele landet over.

I og med, at det er en midlertidig lempelse, der er tale om, kommer det dog ikke til at vare ved. Derimod løber det – indtil videre – kun seks måneder frem.

Elafgiften er blevet lempet som en del af en større aftale om 'Vinterhjælp', som den tidligere regering indførte.

Konkret betyder det, at elafgiften vil blive lempet til EU's minimumssats for husholdninger. Det vil sige, at den bliver sænket til 0,8 øre pr. kWh i de første seks måneder af 2023.

Havde man i stedet valgt at følge de regler, der var gældende, inden Folketinget nåede til enighed om en lempelse af elafgiften, ville det have kostet 69,7 øre pr. kWh i 2023. Derfor er der tale om en markant nedsættelse af elafgiften.

Derfor vil prisen på strøm være mærkbart lavere, hvilket blandt andet kunne ses nytårsnat, hvor det fra kl. 00 til kl. 05 kun kostede cirka 0,34 kr. pr. kWh. Havde man i stedet skulle betale fuld afgift, ville det have kostet omtrent 1,30 kr. pr. kWh.

Sænkelsen af elafgiften bliver dog ikke gratis for statskassen. Det estimeres ifølge Ritzau, at det kommer til at koste den danske statskasse cirka 3,5 milliarder kroner i løbet af de første seks måneder af 2023.

Rigtig mange danskere har dog haft svært ved at betale elregningen i 2022, hvorfor det må formodes, at mange er glade for, at elafgiften er blevet lempet betydeligt.

Anbefalet til dig