Det er måneder siden, at supermarkeder, herunder Netto, Føtex og Bilka, sammen med resten af Danmark måtte indrette hverdagen på en helt ny måde som følge af Ruslands invasion af Ukraine.
Prisen på daglig- og fødevarer er gået op. Ret hurtigt. Blandt andet æg og oksekød har nået historisk høje tal.
Men nu vil Salling Group indfører prisloft på mindst 100 basale daglig- og fødevarer i Netto og 200 varer i Bilka og Føtex.
Det betyder, at priserne på basisvarer som havregryn, mælk og kød ikke stiger fra 1. juni og 150 dage frem – ligegyldigt hvad.
Det skriver TV 2.
"Prisloftet er en garanti for, at kunderne kan navigere helt frem til slutningen af oktober. For der er så mange priser, der er gået op på grund af inflationen," fortæller Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Det er første gang siden 1984, at vi her i Danmark har set en så høj inflation. Og det er særligt "varer", der driver inflationen.
Finansministeriet forventer, at inflationen ender på fem procent i 2022. Det fremgår af ministeriets Økonomisk Redegørelse ifølge TV 2.
Det er dog ikke Per Banks forventning.
Vil koste Salling Group millionerPer Bank, administrerende direktør i Salling Group.
Salling Group er allerede blevet stillet priser for de kommende måneder i udsigt af sine leverandører.
Og det tyder på, at priserne kun går én vej - og det er op.
"Det her med fem procent holder ikke. Prisstigningerne totalt set kommer meget tættere på 10 procent for fødevarer generelt," siger Per.
Selvom det kommer koste Salling Group millioner, fryser de prisen fast. Det skal give deres kunder en vis tryghed om priserne.
Det nye prisloft bliver indført om nogle uger.