Nu er dommen faldet: Så længe skal Robert Hansen i fængsel

Nyheder
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Foto: Mogens Flindt/Ritzau Scanpix
Den danske skuespiller har fået sin dom.

Lige nu læser andre også

Der har i længere tid kørt en retssag mod Robert Hansen, og nu er der faldet dom i sagen.

Robert Hansen er tiltalt for to tilfælde af vold mod sin ekskæreste, Nynne Larsen.

Det første forhold, han er tiltalt for stammer fra november 2020. Her havde Robert Hansen angiveligt slået Nynne Larsen med de bare næver på hans egen adresse på Frederiksberg.

Det andet forhold drejer sig om grov vold tilbage i marts 2020. Her havde Robert Hansen angiveligt slået en guitar så hårdt mod Nynne Larsen, at den var gået itu.

Retssagen, der har pågået i nogen tid, er netop overstået, og det har resulteret i, at Robert Hansen er kendt skyldig, og han straffes med fængsel.

Ifølge Ekstra Bladet har rettet kendt ham skyldig i i begge forhold. Han er altså kendt skyldig i mindst have slået sin ekskæreste Nynne Larsen tre gange.

Fængselsstraffen er sat til 4 måneder, og den er ubetinget. Det betyder med andre ord, at Robert Hansen skal ind at sidde.

Foruden fængselsstraffen skal Robert Hansen også betale sagsomkostningerne.

Robert Hansen skal nu træffe beslutningen med sin advokat, om han ønsker at anke dommen.

Hovedpersonen forklarede selv i retten, at parforholdet med Nynne Larsen var præget af både alkohol, stoffer og verbale som fysiske konfrontationer.

Anbefalet til dig