Nu er jagten sat ind i Legoland: Opfordrer alle interesserede til at kigge forbi

Af: Julie Møller

|

18/01/2022

Nyheder
Foto: Legoland.
Lørdag den 5. februar byder Legoland alle interesserede velkommen.

Lige nu læser andre også

Jagten på sæsonmedarbejdere i Legoland er sat ind.

Samlet er der brug for 600 nye sæsonmedarbejdere, når parken fra d. 2. april slår dørene op til sæson 2022.

Lørdag den 5. februar byder Legoland derfor alle interesserede velkommen til jobdag på Hotel LEGOLAND.

Foto: Legoland.

"Vi har brug for en masse nye og seje medarbejdere, der brænder for at levere ekstraordinære gode oplevelser til vores gæster. Derfor er jobdagen en rigtig god mulighed for kommende medarbejdere, hvor de kan se mulighederne og finde ud af, hvilket job i Legoland der passer bedst til dem," siger Henrik Munksgaard, der er director for Park Operations, i en pressemeddelelse. 

Legoland søger medarbejdere til en lang række forskellige funktioner i både parken og på overnatningsstederne – lige fra prinsesser og byggehelte, til tjenere, gartnere og rengøringspersonale. 

Foto: Legoland.

"I Legoland har vi haft stor glæde af den dynamik, som opstår, når der både er unge og ældre i de forskellige teams. Jeg kan derfor kun opfordre alle interesserede til at kigge forbi – uanset om jobbet skal være ved siden af studiet eller gymnasiet, som sommerferiejob eller måske i kombination med pensionisttilværelsen," siger Henrik Munksgaard. 


 

 

 

 

Anbefalet til dig