Fra i dag, den 1. oktober, vil erhvervskunder, foreninger og offentlige institutioner hos MobilePay opleve en markant stigning i gebyrer. De mange kunder skal fremover kun betale ét gebyr på 0,99% pr. transaktion, når de benytter MyShop, mens alle andre gebyrer afskaffes.
Den nye prismodel vil gøre det op til ti gange dyrere for nogle af MobilePay's 150.000 kunder at modtage betalinger.
Thomas Billeschou-Hansen, ejer af AP Energi i Nørre Alslev, vil ifølge Børsen.dk se sine månedlige udgifter stige fra 50 kr. til omkring 500 kr. for at kunne acceptere betalinger for brænde.
Dette er et ud af mangle eksempler på, hvordan de nye gebyrer kommer til at ramme omkring 150.000 af MobilePays erhvervskunder.
Selvom erhvervskunder kan overveje at skifte til andre betalingsløsninger, vil de finde, at MobilePay's nye priser er i tråd med markedsstandarderne.
Nets tilbyder en fastprisaftale på dankortbetalinger for 200-250 kr. om måneden, og Flatpay har en listepris på 0,89% månedligt for en årlig omsætning under 2 millioner kroner.
Dette kan det betyde for dig
På deres hjemmeside skriver MobilePay, at det nye tiltag for nogle kunder vil blive dyrere at være kunde, men det for andre vil blive billigere.
En helt tredje gruppe vil slet ikke blive påvirket af det nye tiltag. De der ikke er erhvervskunder, vil ikke blive påvirket af tiltaget.
MobilePay skriver blandt andet, at dem der har ganske få MobilePay-transaktioner på årlig basis, vil slippe billigere, fordi de bliver fri for alle andre former for gebyrer.
“Helt overordnet vil MyShop dog fortsat være en meget konkurrencedygtig løsning sammenlignet med andre betalingsløsninger, særligt fordi du ikke behøver en betalingsterminal for at benytte MobilePay MyShop”, siger Anette Bøje.