Nu er Rasmus Paludan tilbage

Af: Julie Møller

|

02/06/2020

Nyheder
Foto: Shutterstock.com
Rasmus Paludan er tilbage med partiet Hard Line.

Lige nu læser andre også

Partiet Stram Kurs med Rasmus Paludan i spidsen blev tidligere på året udelukket fra at samle vælgererklæringer til og med den 23. september 2022. Partiet blev kendt skyldig i at snyde af Valgnævnet, men det stopper ikke Rasmus Paludan, der nu er tilbage med partiet Hard Line. Og snyderiet er, ifølge Hard Lines hjemmeside, det pure opspind. 

“Dette har naturligvis intet på sig,” står der på Hard Lines hjemmeside, der er et søsterparti til Stram Kurs. Partier forsøger lige nu at indsamle vælgererklæringer, så de ender på stemmesedlen, næste gang Danmark går til Folketingsvalg. 

Hard Line er Stram Kurs om igen

Hard Line’s politik er identisk med Stram Kurs’ politik, forklares der på hjemmesiden, hvor det også er Rasmus Paludan, der er photoshoppet ind foran Christiansborg, på forsiden. 

Han er dog ikke formand for partiet. Til Ekstra Bladet oplyser Rasmus Paludan, at han ikke er i front for det nye parti. Det fremgår ikke af den nye hjemmeside, hvem der er formand. 

Snyd med vælgererklæringerne 

Stram Kurs fik ved valget i 2019 cirka 63.000 stemmer, hvilket svarer til 1,8 procent af stemmerne. Det var ikke nok til, at partiet kom over spærregrænsen på to procent og fik adgang til Folketinget.

Før valget havde Stram Kurs indsamlet vælgererklæringen nok, så de kunne stille op til valget. Men valgnævnet konkluderede altså tidligere på året, at Stram Kurs brød reglerne på to måder, og derfor blev paritet udelukket fra at samle vælgererklæringer til og med den 23. september 2022. Det skriver TV2.

Stram Kurs havde bl.a. skrevet en række e-mailadresser ind i valgsystemet flere gange. Flere end 9000 af de omkring 40.000 e-mailadresser blev nedfældet mere end én gang, og over 700 af dem skrevet ind mindst fem gange. 

Stram Kurs og Hard Line fusionerer

Hvis det lykkes Hard Line at få vælgererklæringer nok, så vil Stram Kurs og Hard Line blive ét parti. 

“Når Hard Line har indsamlet de påkrævede 20.182 vælgererklæringer og er blevet opstillingsberettiget til folketingsvalget, så kan Stram Kurs og Hard Line fusionere, hvormed et parti med Stram Kurs politik står på stemmesedlen til næste folketingsvalg,” oplyses der på hjemmesiden. 

 

 

Anbefalet til dig