Tilbage i 2004 blev programserien om Herlufsholm født.
Programserien er tilrettelagt af Anders Agger, kendt journalist og dokumentarist, i samarbejde med DR Dokumentar.
De fleste har nok allerede set dokumentaren, der har været fuld tilgængelig på kostskolens hjemmesiden.
Men det er slut nu. Herlufsholm er blevet bedt om at fjerne en dokumentar.
Det skriver Ekstra Bladet.
Kostskolen har nemlig brudt DR's rettigheder.
"Det et brud på rettighederne, når DR's dokumentar afspilles på deres egen player. Vi har derfor også kontaktet skolen, for at få dem til at fjerne muligheden for at man kan afspille indhold fra DR i deres player permanent", skriver DR i en mail ifølge Ekstra Bladet.
Programserien om Herlufsholm er dog ikke den eneste, der er blevet fjernet fra hjemmesiden og DRs egne platforme.
Det er dens opfølger 'Herlufsholm - otte år efter' også.
'Herlufsholms hemmeligheder' bliver stadig vist
Heldigvis har du stadig mulighed for at se eller gense TV 2s dokumentar 'Herlufsholms hemmeligheder'.
Dokumentaren vidner om en voldelig kultur på Herlufsholm, der ellers var kendt for sin prangende facade.
De voldsomme afsløringer har sat lys på sagen, men også medført ubehagelige konsekvenser for skolen og dens elever. Hele 25 forhold er allerede blevet anmeldt om chikane af Herlufsholm elever på sociale medier.
Ifølge Ekstra Bladet har TV 2 nu valgt at slette 'Herlufsholm for livet'. Dette sker af hensyn til de medvirkende i programmet.