Nu forlænges de danske restriktioner

Foto: Shutterstock

Onsdag står det klart, at restriktionerne ikke forsvinder, selvom kontakttallet falder.

Onsdag var det igen tid til at pressemøde om coronasituationen i Danmark. Siden epidemien fik tag i landet har pressemøderne været en tilbagevende begivenhed, der - især under forårets nedlukning - samlede befolkningen foran skærmene både i stuerne og på de arbejdspladser, hvor medarbejderne ikke var sendt hjem.

På dagens pressemøde fortalte sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S), at de nuværende restriktioner forlænges i yderligere 13 dage. Det betyder, at de vil gælde indtil 31. oktober, fortalte ministeren. 

Tallene går den rigtige vej: ned ad, understreger Magnus Heunicke, men advarer fortsat om, at en supersprednings-begivenhed kan sætte det hele over styr igen. Derfor opdrorer regeringen også til, at befolkningen holder de gode corona-vaner ved lige. 

Læs også

Tragisk ulykke koster ung kvinde livet

Virus er stadig i blandt os

Nyhederne fra pressemødet kommer kun dagen efter, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) tirsdag delte en glædelig nyhed på det sociale medie Twitter. Her kunne ministeren fortælle, at kontakttallet er faldet. Tallet har tidligere været helt oppe på 1.5, hvilket betyder, at en coronasmittet i gennemsnit vil smitte 1.5 personer.

Nu er det dog faldet til 0.8, og det betyder, at smittekæden er ved at blive brudt, og at virussen vil undgå at accelerere yderligere, hvis tallet kan holdes under 1.0. Det fortalte ministeren. 

"Kurven er knækket: Kontakttallet i Danmark er nu 0,8. Tak til alle, der hver dag gør en indsats for at bryde smittekæderne. I Europa har epidemien stadig alt for godt fat, og vi kan se at smitten stiger mange steder," skriver sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke tirsdag på Twitter, inden han tilføjer en vigtig pointe:

"Virus er her stadig, så afgørende at vi holder fast." 

Læs også

Beder skolen om et plaster: Det skulle han aldrig have gjort