Nu går den ikke længere: I morgen er det slut

Af: Ida Hansson

|

15/04/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Nye sanktioner træder i kraft i morgen.

Lige nu læser andre også

Listen over sanktioner mod Rusland er lang. Rigtig lang. Og nu bliver den liste lidt længere.

Russiske skibe må nemlig ikke lægge til i danske havne efter den 16. april.

Det sker som konsekvens af en ny sanktionspakke fra EU, oplyser Trafikstyrelsen i en meddelelse på sin hjemmeside

‘I henhold til forordningen er det således efter den 16. april 2022 forbudt at give adgang til EU-havne for fartøjer, der er registreret under russisk flag. Forbuddet gælder også for fartøjer, der har skiftet deres russiske flag eller deres registrering til en hvilken som helst anden stats flag eller register efter den 24. februar 2022,’ skriver Trafikstyrelsen.

Den europæiske sanktionspakke er nummer fem i rækken, efter at Rusland den 24. februar invaderede Ukraine.

Invasionen fortsætter på trods af alle disse sanktioner, som både omfatter enkeltpersoner og mange andre ting.

Russiske tropper er slået tilbage fra hovedstaden Kyiv, men i det østlige og sydøstlige Ukraine er der fortsat hårde kampe og belejringer.

Rusland anklages i øjeblikket for drab på civile og en række krigsforbrydelser, som USA’s præsident Joe Biden senest har været ude at sige også.

Som nogle af de første sanktioner indførte EU et flyveforbud for russiske fly i europæiske lufthavne.

Og nu er det altså også indført et anløbsforbud, så russiske skibe ikke må anløbe havne i EU, hvilket alt andet lige også vil blive et stort problem for det russiske erhvervsliv.

Anløbsforbuddet gælder for:

  • Et skib, der falder ind under de relevante internationale konventioners anvendelsesområde.
  • En yacht med en længde på 15 meter eller derover, som ikke fragter gods, og som medfører højst 12 passagerer.
  • Et fritidsfartøj eller et personligt fartøj som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU

Forbuddet gælder altså både skibe, der fragter gods og for fritidsfartøjer.

 

Anbefalet til dig