Nu har du chancen: Sådan får du fat i en landsholdstrøje, der er båret ved VM i fodbold

Nyheder
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Det er en unik mulighed, danskerne nu får.

Lige nu læser andre også

Der er mange, der drømmer om at få fingrene i en landsholdstrøje, der har været båret af en af de danske landsholdsstjerner ved VM - og nu kan den drøm blive til virkelighed.

I dag, tirsdag den 1. august klokken 13.00, spiller Kvindelandsholdet deres sidste VM-gruppekamp mod Haiti. Missionen er klar – en sejr mod Haiti, så er de danske fodboldkvinder efter alt at dømme videre til VMs ottendedelsfinaler.

Vigtigheden af kampen skal dog ikke stå i vejen for, at spillerne har besluttet, at deres ”match worn” VM-kamptrøjer skal signeres og bortauktioneres til fordel for UNICEF’s arbejde for børn, som er fanget i konflikter og katastrofer i lande som Ukraine, Syrien, Tyrkiet og Sudan:

”Børnene er de uskyldige ofre af krig og katastrofer, og det er hjerteskærende at se, hvor mange der har brug for både hjælp og håb om en bedre hverdag. Vi håber, at vi kan gøre bare en lille forskel ved at bortauktionere vores kamptrøjer," siger anfører Pernille Harder på vegne af Kvindelandsholdet.

Det skriver UNICEF i en pressemeddelelse.

Rekord mange børn har brug for UNICEF’s hjælp
Verden har de senere år oplevet flere konflikter og katastrofer, og ikke siden 2. Verdenskrig har flere børn haft behov for humanitær hjælp. UNICEF anslår, at der alene Ukraine, Tyrkiet, Syrien og Sudan er tæt på 30 millioner børn, som har behov for akut humanitær hjælp.

”De seneste års konflikter og katastrofer har revet rekord mange børn ud af deres normale hverdag. De har mistet alt fra hjem og skole til familie og venner. Jeg er derfor glad og stolt over, at Kvindelandsholdet har valgt at sætte sine VM-trøjer på auktion for UNICEF. De unikke trøjer fra kampen mod Haiti vil kunne gøre en stor forskel for de mange børn, som har akut brug for alt hjælp og støtte,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.

Auktionen er åbne for bud
De danske kvinder spiller fra klokken 13.00 dansk tid den 1. august. Kampen vises på TV 3/Viaplay.

Auktionen åbnes to timer inden kampstart, hvorfor du fra klokken 11.00 kan byde på spillernes trøjer på www.odendo.dk/kvindelandsholdet.

Auktionen varer frem til tirsdag den 8. august. Auktionerne af de enkelte trøjer lukker på forskellige tidspunkter i løbet af tirsdag aften.

Anbefalet til dig