Nu kan der rettes i årsopgørelsen: Så dyrt er det at snyde med kørselsfradraget

Nyheder
Foto: SS / Skat
Foto: SS / Skat
Med ærlighed kommer man længst.

Lige nu læser andre også

Årsopgørelsen er officielt åbnet.

Tanken om at pynte lidt på kørselsfradraget har måske strejfet dig, men du gør klogt i at lade være.

Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent ved BDO Danmark, fremhæver, at Skats systemer er finindstillede til at opdage, hvis en lønmodtager uberettiget forsøger at hævde det fulde befordringsfradrag; og det gælder også dage med hjemmearbejde.

Han påpeger, at arbejdsgivere har pligt til at indberette hjemmearbejdsdage for deres ansatte. Selv en enkelt registreret hjemmearbejdsdag kan sætte Skats alarmklokker i gang.

Det skriver B.T.

Da man selv skal indberette kørselsfradraget, som også går under navnet befordringsfradraget, er der mulighed for at pynte på sagerne, men der opfordres på det kraftigste til at du lader være.

"Det er ikke, fordi man ikke kan snyde, men man skal vide, at Skat har fået at vide, at man har arbejdet hjemme. Så man kan ikke skrive, at man har et befordringsfradrag på 220 dage (typisk antal arbejdsdage på et år, red.).", siger Henning Boye Hansen til B.T.

Straffen for at snyde i Skat varierer fra sag til sag, men Henning Boye Hansen fortæller, at bøden typisk vil være "en ekstra gang skat."

Så dyrt er det at snyde i Skat

For at komme lidt nærmere, hvad det koster at snyde i Skat, kan vi kigge på tidligere sager.

TV 2 Nord har tidligere skrevet om en mand, der endte med at få en bøde på 40.000 kroner, fordi han forsøgte at snyde i Skat for 72.620 kroner.

Så hvis du overvejer pynte lidt på årsopgørelsen, bør du nok lige tænke dig om en ekstra gang.

Anbefalet til dig