Måske står du også og fumler med MitID, når du skal logge ind eller bekræfte din alder ved køb i supermarkedet.
Det kan snart være fortid.
En ny app, som Digitaliseringsministeriet planlægger at lancere i begyndelsen af 2026, skal nemlig gøre hverdagen nemmere for danskerne – og ministeren har store forventninger.
Opgrader til en brugervenlig smartphone med høj sikkerhed og lang batteritid
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




Appen, der endnu ikke har et navn, skal bruges til aldersverifikation, når du køber alkohol eller opretter profiler på sociale medier.
På sigt skal den også kunne rumme dit kørekort, sundhedskort og andre beviser, så du kan have alt samlet ét sted på mobilen.
Del af et større initiativ
Ifølge Digitaliseringsministeriet skal appen desuden bruges til at beskytte børn og unge på nettet ved at sikre, at aldersgrænser overholdes.
Det skriver Avisen Danmark.
Digitaliseringsminister Caroline Stage (M) ser appen som en vigtig brik i at give danskerne mere kontrol og sikkerhed i hverdagen:
"I første omgang skal appen bruges som legitimationsbevis og til aldersverifikation, så du ikke kan lyve dig ældre."
Appen er en del af et større europæisk initiativ, der skal gøre det muligt at bruge samme digitale identifikation på tværs af EU, hvilket skal gøre alt fra rejser til onlinehandel lettere.
Den er udviklet som et alternativ og supplement til MitID og skal følge europæiske standarder, så appen kan bruges uden for Danmarks grænser.
Dog advarer professor i dataetik ved Aalborg Universitet, Thomas Ploug, om risikoen for overvågning, når flere oplysninger samles ét sted.
Ministeren afviser dog kritikken og understreger, at der er stort fokus på datasikkerhed og borgernes ret til egne oplysninger.
Appen er endnu uden navn, men danskerne kan give deres bud på navnet via Digitaliseringsministeriets hjemmeside.
Gør dig klar til fremtidens digitale ID med en pålidelig og hurtig mobiltelefon
Produkt
Navn
Pris
Forhandler



