Nu kan udlændinge udvises for coronakriminalitet

02/04/2020

Kathrine Frich Lindstrøm

Modelfoto af håndsprit. Foto: Shutterstock.
Et politisk flertal har i dag vedtaget en ny hastelov, som blandt andet betyder, at udlændinge kan udvises, hvis de begår coronakriminalitet.

Mest læste i dag

Torsdag er der blevet vedtaget en ny hastelov i Folketinget. Men stemningen i Folketingssalen var anspændt og formand Henrik Dam Kristensen (s) måtte irettesætte et folketingsmedlem, da denne beskyldte en anden for 'falsk tale'.

Det skriver ekstrabladet.dk

For meget for Enhedslisten

Et politisk flertal har vedtaget hasteloven, der giver dobbeltstraf for visse typer kriminalitet i relation til coronavirusen, og mulighed for at sende udlændinge ud af landet, hvis de begår coronarelateret kriminalitet.

”Man kan roligt sige, at Folketinget har fundet den store hammer frem og bruger den over for dem, der snyder og svindler,” siger justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag i Folketingssalen om hele lovforslaget.

Udvisningsstraffen vil gælde uanset, hvor længe man har opholdt sig i landet og det gjorde, at Enhedslisten, syne det blev for meget og besluttede ikke at stemme for. Derudover valgte De Radikale, der er imod det samlede forslag, heller ikke at stemme for.

 

Mere politisk debat

Uenigheden ved dagens afstemning betyder formentligt at der vil blive større politisk debat fremover.

Nick Hækkerup fra Social Demokratiet fortalte om et eksempel, hvor en udlænding uden familie med lovligt ophold i Danmark i seks år, sælger forfalsket håndsprit for 25.000 kroner. Under normale omstændigheder ville han blive idømt to måneders fængsel, men han ville med de nye regler givetvis blive udvist.

SF stemmer både ja og nej

SF valgte at stemme nej til ændringsforslaget om at udvise udlændinge, da de ikke mener det vil have nogen praktisk betydning. Partiet stemte dog ja til det samlede lovforslag.

”Det er vældig forkasteligt, hvis man udnytter situationen med covid-19 til at begå kriminalitet. Vi stemmer nej. Det er symbollovgivning. Der er mulighed for at straffe folk allerede med det regelsæt, vi har,” siger retsordfører Karina Dehnhardt Lorentzen (SF).

 

Hasteloven udløber efter et år

Den nyligt vedtagede hastelov indeholder også en firdobling af straffen for folk, der misbruger de hjælpepakker til flere milliarder kroner, der skal hjælpe virksomheder gennem krisen.

Loven indebærer også fængselsstraf for fornærmende tale mod betjente, fordobling af straffen for maskeringsforbud eller ved forstyrrelse af den offentlige orden.

Hasteloven har en solnedgangsklausul, så den udløber automatisk efter et år til 1. marts 2021, medmindre et flertal forlænger den. Folketinget skal lave en status til november.

Anbefalet til dig